Fakta om buejagt
Antal buejægere i Danmark
I Danmark i 2012 var der 170.000 som havde et jagttegn, heraf var der 5,5% kvinder. Ud af de 170.000 havde omkring 760 personer tilladelse til at drive buejagt, heraf var 14 kvinder. I 2016 var antallet af aktive buejægere steget til 2249.
Byttedyr
I Danmark er det tilladt at jage alle jagtbare arter af pattedyr og fugle med bue, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin. Råvildt er hermed det største dyr, man må jage med bue i Danmark.
Hvorfor buejagt
De fleste buejægere er gamle jægere, der vil prøve kræfter med en ny form for jagt. Der findes dog også buejægere, der aldrig har jaget med andet end bue. Den største forskel på buejagt og traditionel jagt er, at buejægere er meget tæt på vildtet og som oftest skydes der kun på stillestående vildt. Afstanden til vildet er mellem 10-25 meter og buejægerens foretrukne jagtform er anstand eller purch.
Buejagtprøve
For at få tilladelse til at gå på buejagt i Danmark er det et krav, at man består en buejagtprøve. For at gå til buejagtprøve er adgangskravene at man har bestået den almindelige jagtprøve og at man har betalt jagttegnet det pågældende år. Derudover skal man have gennemført et obligatorisk buejagtkursus som afholdes af Foreningen af Danske Buejægere. Buejagtprøven består af 3 dele, en teoretisk del hvor man skal besvare 20 spørgsmål, heraf skal 18 svar være korrekte.