For at få tilladelse til at gå på buejagt i Danmark er det et krav, at man består en buejagtprøve. For at gå til buejagtprøve er adgangskravene at man har bestået den almindelige jagtprøve og at man har betalt jagttegnet det pågældende år. Derudover skal man have gennemført et obligatorisk buejagtkursus som afholdes af Foreningen af Danske Buejægere. Buejagtprøven består af 3 dele, en teoretisk del hvor man skal besvare 20 spørgsmål, heraf skal 18 svar være korrekte.
Randers Buejægere er en del af Randersbueskyttelaug og medlem af Foreningen af Danske Buejægere.
Vi er en flok buejægere som mødes hver onsdag aften i klubben for at træne og vedligeholde vores skydning, drikke kaffe, spise kage, udveksle erfaringer og historier.
Vi skyder på skiver og 3D dyr, inde og ude. Indendørs har vi en 18 meters bane og ude har vi mulighed for at skyde på skiver op til 90 meter. Der er også en lille skov, hvor vi stiller 3D dyr op, som vi kan skyde efter fra de opstillede skydestiger eller fra jorden igennem krat og busk.
Antal buejægere i Danmark
I Danmark i 2012 var der 170.000 som havde et jagttegn, heraf var der 5,5% kvinder. Ud af de 170.000 havde omkring 760 personer tilladelse til at drive buejagt, heraf var 14 kvinder. I 2016 var antallet af aktive buejægere steget til 2249.
Byttedyr
I Danmark er det tilladt at jage alle jagtbare arter af pattedyr og fugle med bue, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin. Råvildt er hermed det største dyr, man må jage med bue i Danmark.